Strikfabrik

I kategorien Strikfabrik finder du unikke designs, opskrifter samt garnkits.
Det er Nanna Exner der står bag Strikfabrik.
Nannas store passion for strik og garn ender ofte i smukke og lidt anderledes designs.
Helt unikt for Strikfabrik er Ertebøllemodellerne.

Ertebølleponchoen, Ertebølletrøjen, Ertebøllejakken, Ertebøllesjalet er det foreløbig blevet til.
Hvert år designer Nanna en ny model af årets høst af Ertebøllegarnet.
Det specielle ved disse modeller er netop selve garnet. Det smukke og meget bløde Ertebøllegarn er spundet specielt til os i Uldfisken, og forhandles derfor kun her.
Ertebøllegarnet Kommer fra Ertebøllefåret, som er den ældste, genetisk helt rene danske fårerace vi har tilbage. Fårene går på markerne oppe i Himmerland. Der er kun 2-300 får og det er ulden fra lammene, som vi får spundet. Dette begrænser det antal kilo, der bliver produceret, så årets høst er kun på 20-25 eksklusive kilo, som derfor også hurtigt er udsolgt.
Ertebøllegarnet har sin helt naturlige varmgrå farve. Den varierer fra år til år og er derfor helt unik.
Vores Ertebøllemodeller har alle en lille grøn detalje, som står i kontrast til den ellers fine grålige farve.

Strikfabrik laver også andre kits. Bl. Bluser, tasker, hjemmesko, tørklæder og tæpper.
Kunne du godt tænke dig et større strikkeprojekt, vil vores kæmpetæppe i 100% norsk uld, strikket på p nr 10 være en oplagt mulighed. Kæmpetæppet måler hele 2x2 meter, så med dette tæppe behøver det ikke længere at være træls, at skulle dele med andre.
Søger du derimod et strikkeprojekt, der er nemt og ligetil, kan vores Top Down bluse være et godt bud på dette. Denne bluse kan laves i 4 forskellige multifarver.
Søger du projekter der skal filtes, kan vi anbefale de strikkede og hæklede tasker med dip-dye effekt, eller hyggelige hjemmesko i sjove muntre farver til hele familien.