Velkommen i Uldfisken - Garnbutik i Randers

Uldfiskens kreative verden.
Uldfisken er en hyggelig, rummelig og yderst velindrettet garnforretning, hvor stemningen er varm og glæden ved godt håndarbejde skinner igennem overalt.
Uldfisken ejes af Nanna Exner, som har flere uddannelser og stor erfaring indenfor strik, formidling, design, kunsthåndværk, foredrag, workshops og undervisning.
I Uldfisken elsker vi selv at strikke og hækle, så vi ved alt om lækkert garn, smukt design og godt værktøj. Vi har alle følt glæde og begejstring over et vellykket projekt.
Vores store passion er derfor at give denne gode oplevelse videre.
Hos os vil man få unik og personlig rådgivning til valg af farver og personlig stil.

I Uldfisken lægger vi stor vægt på at sælge garn af høj kvalitet.
Vores garner er nøje udvalgt efter kvalitet og farve, så vi kan sikre vores kunder at deres bluser, trøjer, jakker, huer, hjemmesko, tæpper mm. holder og giver glæde i mange år.
Uldfisken er forhandler af garn fra Sandnes, Filcolana, Marianne Isager, Karen Klarbæk, Camarose, Permin, Istex, fru Zippe, Hjelholt, Lana Grossa og Rowan.
Vi har lækker 100% uld bla. danskproduceret merino, islansk uld og shetlandsuld. Vi har smuk mohair, kidsilk og silk mohair.
Er du til de helt bløde garner, så prøv 100% alpakka, alpaca og silke. Af sommergarner har vi blødt bomuld, hør, viskose samt flot strømpegarn.
Alle strikkegarner er nøje udvalgt fra forhandlere og spinderier fra Danmark, Norge, Island, Australien, Peru, Skotland og Kina.
Kig forbi og se det store farveudvalg og de mange forskellige kvaliteter, eller find dem online i vores webshop

Der skal også godt værktøj til.
Vi har derfor kun værktøj af bedste kvalitet. Vores hænder skal holde i mange år, så de fortjener kun det bedste.
Vi har strikkepinde i både metal og træ, hæklenåle, hakkenåle, maskemarkører, pindemålere, snoningspinde og meget mere øvrigt tilbehør.
Vi forhandler et bredt udvalg af strikkepinde i både træ og metal (nikkelfri), hæklenåle og tilbehør fra Knit Pro, som især kendt for deres løse udskiftsbare pinde, gode spidser og bløde wirer særligt egnet til strik med Loop.
Vi har også Addi rundpinde og Clover soft touch hæklenåle. Fra Prym har vi pindemålere, snoningspinde, garnvinde, krydsnøgleapparat, omgangstællere, uldnåle og maskeholdere.
Find pinde og tilbehør i butikken eller online i vores webshop.
I Uldfisken har vi naturligvis også ti-tusindvis af smukke knapper i både træ, metal, perlemor, læder, plast og stofknapper.
Der er knapper til både baby, voksen dame, herre og børn.

Det er altid muligt at købe bøger, søge ny inspiration og få gode idéer hos os.
Vi holder os konstant opdateret på nyheder og designere, så vi har altid de nyeste bøger og hæfter.
Vi forhandler bøger fra Annette Danielsen, Susie Haumann, Petite Knit, Karen Klarbæk, Helga Isager, Lene Holme Samsøe, Turbine, Klematis.
Vi har opskrifter til hele familien. Både til dame, herre, barn, baby, hund og såmænd også dukker.

Kom til kursus, eller strikkecafé
Hos Uldfisken har vi strikkecaféer 2 gange om måneden. Der er altid god stemning og inspiration.
Vi afholder løbende kurser og workshops, så man kan få ny inspiration. Der er kurser for både nybegyndere og viderekomne. Find datoer og tilmelding i aktivitetskalenderen.

Strikkefestivaller
Uldfisken deltager i flere strikkefestivaller rundt i landet. Vi elsker at dele vores kreative verden med så mange som muligt. Vi er blandt andet på Fanø strikkefestival, Djurs strikkefestival og andre kreative messer.
Kig forbi og besøg vores smukke butik

Du er også altid velkommen til bare at kigge forbi butikken og få personlig hjælp. Tag veninden, søster, mor eller svigermor med. Der er kaffe på kanden og tid til nærvær…

GAVEKORT

GIV ÉN DU HOLDER AF ET GAVEKORT
ELLER SE VORES GAVEIDEER

NYHEDER

SE VORES SPÆNDENDE
NYHEDER PÅ SHOPPEN

KURSER / FOREDRAG

LÆS MERE OM KOMMENDE
FOREDRAG OG KURSER.